Så er kl. 01:08 og det har godt nok været en lang dag. Arbejde, forbi Borgen med et plakatbillede, møde om demokrati og videre til hovedstadens vælgerforening for at skrive og forberede valg.
Egentlig skulle jeg skrive læserbreve og det blev da også til et par udkast til ting jeg gerne vil skrive eller blogge om, men det meste af min tid gik med at oprette kontakter i facebook, kigge på hjemmeside og snakke valgtaktik med alle de andre der også var i vælgerforeningen i aften.
Og tilbage står at ingen af os reelt ved om der kommer valg i morgen. Det gode ved alt denne stress, er at så er det gjort og jeg igang med en valgkamp, der forhåbentlig vil bringe mig i eller tæt på at komme i folketinget.
For når jeg kigger realistisk på det, så er der rigtig langt vej igen, fra at være en ukendt folketingskandidat til at komme ind. Men jeg vil gøre hvad jeg kan, og så må vi se, hvor langt det rækker.
Men i alt den her ståhej kan jeg ikke lade være med at tænke på 1 gad vide om det er stor ståhej for ingenting, fordi der ikke kommer valg i morgen og 2 gad vide om det overhovedet nytter, men jeg bliver nødt til at tro på at det nytter og så har jeg besluttet mig for, at om ikke andet, så skal det være sjovt og lærerigt.
Jeg skriver videre en anden dag:-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar