lørdag den 3. november 2007

Ja til frihandel Nej til menneskehandel

Menneskehandel er noget af det mest modbydelige, jeg kan forestille mig. Det er svært for mig at være vred/indigneret nok.

Især efter torsdagensdebatmøde arrangeret af Amnesty's studentergruppe. Det skriger til himlen, at vi må gøre noget nu, og det kan kun gå for langsomt.

Det eneste opløftende ved det møde, var debatten og panelet, jeg var så heldig at side i panel med

Michelle Mildwater, traumeterapist og konsulent og medvirkende i "Når månen er sort" - en film jeg kun kan opfordre alle til at se, også selv om den giver knuder i maven af vrede.

Birgitte Kofod Olsen, Phd, afdelingsleder, National afdeling, Institut for Menneskerettigheder - Rart at vide, at der er dygtige jurister, der opretholder et sagligt rettighedsperspektiv på situationen

Jens Høvsgaard, journalist og forfatter af bogen "Solgt til Sex - menneskehandlens ofre og bagmænd". - i forhold til de historie Jens kan fortælle er jeg dybt imponeret og den ro og saglighed han præsenterer fakta med og samtidig er du ikke i tvivl om hans dybt følte indignation over, at der bare ikke bliver gjort nok.

Og der er så meget vi skal gøre for at komme dette problem til livs, men den overskyggende grund til, at det overhovedet kan finde sted er, at der er mennesker, der lever i så stor fattigdom, at desperation driver dem til at sælge deres venner, naboer og børn.

Vi skal afhjælpe den globale fattigdom, ved at give mere i bistand og WTO skal sikre frihandel til gavn for millionere af fattige verden over.

Vi skal også kigge på lovgivningen, oplysning og forbud.
Lovgivning - handlede mennesker have asyl - og hvis de vidner mod deres bagmænd skal de tilbydes et videnbeskyttelsesprogram.
Oplysning - der skal oplysning til både i oprindelseslandet og i modtagerlandet, alle skal vide, hvad det er for noget arbejde handlede mennsker - Slaver bliver tvunget til at udføre.
Forbud, nu er det jo alment kendt, at mange især handlede kvinder bliver tvunget til prostitution - og skal simpelthen være forbudt at gå til handlede kvinder for sex, de er ikke prostituerede og de har ikke selv valgt i andre tilfælde kalder vi det for voldtægt!!

Ingen kommentarer: