torsdag den 15. november 2007

Det var så det valg

Øv vi fik et dårligt valg. Jeg synes vores politik fortjener en bedre skæbne.

Så de sidste par dage er blevet brugt til at komme mig over valgkampen og resultatet.

Men ligegyldigt hvad, så er jeg glad for, at jeg var med! Det har været sjovt, lærerigt og hårdt. Og selvom vi havde et dårligt valg, så er jeg glad for de 320 personligestemmer jeg fik - og omvekslet blev det til 863 stemmer. Så 1000 tak for hver og en af dem.

Og 1000 tak til jer, der har hjulpet mig under valgkampen. Alt fra ophængning af plakater til, at dele foldere ud og at møde op til min lille happening - jeg kunne ikke have gjort det uden jer.

mandag den 12. november 2007

Også lige min valgvideo igen

Husk at stem og stem helst personligt i morgen



Kan man få en bedre anbefaling:-)

Danmark i verden - Karen J i New York Times

Faldt lige over denne artikel i New York Times Denmark’s Unabashed Lightning Rod on Immigration og det da tankevækkende.

Og en god ting ved at valgkampen er ved at være slut udover, at jeg får tid til at sove, det er at jeg får tid til at læse meget mere af alle mulige og umulige artikler og bøger.

Så er det snart slut

Dagen er gået med at dele materiale ud på Nørreport, være forbi hovedstadens sek. og så uddeling på Dronning Louises Bro - vi vil have bilerne ud af byerne bl.a. ved at indføre trængselsafgifter ind i byerne.


Sidder nu og ser partilederrundte og slapper lidt af, i aften skal jeg helt sikkert i seng før midnat.

vote for mia she is nice

Og kort tid efter, at børnene fra sidste indlæg er gået møder de åbenbart en af de radikales videomænd



Kan man få en bedre anbefaling:-)

Knap så meget tid til politik - og så alligevel

I dag har jeg været ude at dele materiale ud foran en masse løberer, der træner til at kunne løbe lidt mere end 42 km til maj - og så tror Lars stadig, at han kan overbevise mig om, at jeg skal være en af dem hmmm right.

Og så ellers ud at husstandsomdele lidt, for at ende op nede ved søerne og dele materiale.

Nogle er ved at være rigtig træt af at få flyers stukket i hovedet hele tiden, og jeg forstår dem egentlig godt, så meget det sto bedre, når nogle smiler og siger det læser jeg, når jeg kommer hjem.

Men jeg må indrømme, at der har været meget lidt tid til alt det, jeg ellers tænker på, er rigtig politik - og så alligevel, for det er det hele værd, at stå at tale/maile med vælgere, der gerne vil diskutere politik, det må da være at bruge tiden på rigtig politik.

Og i dag nede ved søerne kom en amerikansk far med to børn (halvt franske halvt amerikanske), der gerne ville have en ballon og vide, hvorfor jeg stiller op. Og efter en lille snak om demokrati, Sarkozy og Bush gik de videre. Kun for at komme tilbage lige inden de gik hjem for at fortælle at Mia if I could vote I would vote for you - I'm rooting for you. Og så kan det være nok så koldt, det varmede:-)

søndag den 11. november 2007

Så langt så godt

I går delet jeg løbesedler ud fra ca. 11:15 til ca. 16:15 og alt den friske luft fra Østerbro over Nørrebrog og Frederiksberg til Vesterbro gjorde mig så træt, at jeg mere eller mindre faldt om på sofaen, da jeg kom hjem.

Her til morgen har jeg været ude og dele foldere ud på Østerbro og efter en lille pause skal jeg ud igen og dele mere materiale ud.

fredag den 9. november 2007

Mennesker er ikke varer i det globale supermarked


Det er fedt at opleve, at der ikke altid er langt fra tanke til handling. Efter mit første debatmøde i denne valgkamp - om trafficking var jeg ud at få en øl med Line, der er super til grafik og vupti på en uge har vi fået trykt t-shirts, flyers og lånt indkøbsvogne til en happening i Københavns gader.

5 indkøbsvogne blev sendt ud med budskabet om at slaveriet skal stoppes for mennesker er og skal ikke være varer i det globale supermarked. Og det lykkedes for vores 5 teams at få delt ca. 260 flyers ud på en time godt gået og tak til: Frederik, Rasmus, Ellen, Ea, Claus, Eva, Line og Anders.
Det gode ved at være ude er at der kontant afregning for det man gør. I dag var bemærkningerne alt fra - Godt at nogen tager det op, til det er da dumt at gøre, det betyder ikke noget. Hmmm sidste bemærkninger får mig folketingskandidat eller ej da i hvert fald til at forsætte.

Ja til frihandel Nej til menneskehandel - happening

Følgende pressemeddelelse er sendt til mange forskellige medier, og skal du ikke andet, så mød op.

Ja til frihandel. Nej til menneskehandel.
Menneskehandel – også kaldet trafficking – er et stigende problem. I Danmark møder vi det oftest som kvinder, der er handlet til prostitution, eller som børn, der er bragt hertil for at tigge. Den overskyggende grund til, at det overhovedet kan finde sted er, at der er mennesker, der lever i så stor fattigdom, at desperation driver dem til at sælge deres venner, naboer og børn.

Derfor mener folketingskandidat for Det Radikale Venstre, Mia Nyegaard, at den globale fattigdom bl.a. skal afhjælpes ved at WTO sikrer frihandel så 3. verdenslande får mulighed for at sælge deres varer på det globale marked på lige vilkår med den vestlige verden.
Fredag den 9. november kl.16 sættes der fokus på trafficking, når en række indkøbsvogne skubbes rundt i København med mennesker i. For selvom mennesker sættes til salg, så kan Danmark og EU gøre meget for at disse mennesker ikke gøres til varer, som kan købes i det globale supermarked.
Derfor: Ja til frihandel - Nej til menneskehandel.
”Indkøbsturen” starter kl. 16 på Gl. Kongevej ved Irma i Codanhuset
Få flere oplysninger om arrangementet fredag den 9. november ved at ringe til Mia Nyegaard på mobil: 20978914.
Se mere om, hvad Mia Nyegaard synes der skal gøres ved trafficking på: www.mianyegaard.dk

Fakta om menneskehandel
· Kvindehandel er blandt verdens fem mest lukrative illegale markeder.
· Sidste år anslog USA's udenrigsministerium at ca. 800.000 mennesker hvert år udsættes for menneskehandel i hele verden.
· Heraf er omkring 80 procent kvinder og piger, og op mod 50 procent er mindre-årige.

Indvandrer kvinder og Malernesfagforening

Hvad har de umiddelbart tilfældes? Deres intersse for demokrati og politisk debat - det var gårsdagens to debatmøder. Og mere om alt det senere ligesom alle de andre debatmøder jeg har været til ellers tjek min hjemmeside under debatmøder.
I dag skal jeg undervise og så skal jeg til min egen lille happening,som jeg håber bliver rigtig sjov.

torsdag den 8. november 2007

Klima, uddannelse og miljø

Det er de tre temaer jeg har fået diskuteret i debatmøder i dag og det har været rigtig sjovt. Mere om alle oplæggene senere

onsdag den 7. november 2007

Danskerne enige om SR udspil om asylpolitik

DR skriver, at danskerne bakker op om, at vi skal have asylansøgerne ud af asylcentrene. Så nu kan det vist kun gå få langsomt, lad os hurtigst muligt kigge på, hvad der skal til, for at vi får en asylpolitik vi kan være bekendt, også når det gælder de mennesker, der på sigt skal hjem til deres eget land.

tirsdag den 6. november 2007

En debat om en gennemgribende sundhedsreform

Venstre siger "vi kan gøre det endnu bedre" det er der sandelig og så grund til på sundhedsområdet - kom nu med en gennemtænkt og gennemgribende reform af det danske sundhedsvæsen.
Jeg er ikke ekspert her og vil gerne have mange gode ideer og kommentarer til hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

For som det er nu er det ikke godt og ikke særlig logisk. Se fx artikle fra Politiken "kræftsyge forvist til hospitalsgange". Og forklar det hvem der kan, for jeg kan ikke, hvor er logikken i, at det er gratis at gå til læge men dyrt at gå til tandlæge, hvorfor er det gratis at brække en arm, men du skal betale for dine briller? Jeg ved godt, at der er historiske årsager til, at sundhedsvæsnet ser ud som det gør - men logisk er det ikke.

Jeg siger ikke, at vi skal have mere brugerbetaling, men som det er i dag, så er der altså allerede brugerbetaling i sundhedsvæsenet medmindre man selv er uden om det, hvis man får parodontose.

Jeg ved ikke hvilke eller på hvilken måde vi skal åbne op for andre tilskud i sundhedsvæsnet, hvad med fysioterapi, hvad med gratis psykologhjælp? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at vi skal være modige nok til at tage en rigtig god diskussion af, hvordan vi får et bedre og mere logisk sundhedsvæsen.

Så hjælp mig med at komme med input til et andet sundhedsvæsen. Fordi jeg tror vi kan gøre det endnu bedre.

Det at stemme dørklokker

I dag var jeg for første gange ude at stemme dørklokker, og det var på en eller anden måde en grænseoverskridende men også sjov og positiv oplevelse.

Jeg gik rundt i kvarteret omkring Lygten i KBH Nordvest - ikke just en radikal højborg og for at beskrive forløbet lidt nærmere: ringe på - god dag jeg hedder Mia Nyegaard jeg er radikal folketingskandidat her ud må bruge to minutter af din tid, må jeg giver dig min løbeseddel etc. Af svar fik jeg både nej tak ikke interesseret, jeg har bestemt mig, men synes det er fedt du går rundt til, tak jeg overvejer faktisk at stemme radikalt. Tak hvor hyggeligt vil du ikke komme indenfor.

Nåede desværre ikke så mange - det tager lang tid og jeg skulle videre til en veninde for at give hende noget materiale til uddeling. Men jeg regner stærkt med at få snakket med flere i løbet af ugen/weekenden.

Ellers har jeg været på arbejde rundt at afleverer flere foldere og ude at aflevere plakat til et debatmøde på torsdag - der er en del logistik i at være folketingskandidat.

mandag den 5. november 2007

spørg ikke hvad det radikale kan gøre for dig .....

Men hvad du kan gøre for det radikale klik her og hjælp i valgkampen

Kontrol stavet bagfra = L... nok

I dag har jeg været til to gode debatter på Det Fri Gymnasium og på Rysensteen Gymnasium

Begge steder er jeg imponeret af, hvor velformuleret eleverne er, og hvor meget de ved. Så velformuleret er jeg ikke sikker på, at jeg var, da jeg gik i gymnasiet - så stor ros lærerne og eleverne.

Og så var det nogle gode debatter, hvor jeg fik mulighed for at høre fra på det fri Ø, A, SF og V. På Rysensteen var C, Ø, SF, V, Y og A.

På det fri diskuterede vi bl.a frihed til forskellighed, og det kunne alle blive enige om, men der er stadig stor forskel på, hvordan partierne vil implementere frihed til alle.

På Rysensteen kom vi blandt andet ind på tillid kontra kontrol i det offentlige og så slog det mig pludselig, at kontrol stavet bagfra så står der jo Lort nok, en lidt sjovere grund til at gå til valg på en tillidsreform.

søndag den 4. november 2007

Så gik der tid med det - vi fik noget at bruge tiden til

Endnu en dag er ved at være forbi. Og i dag har jeg endelig fået opdateret min hjemmeside, undervist i yoga og få optaget valgvideoer. Og så fik jeg set Helle vs. Fogh - det første politik jeg selv har fået set på tv. Nu skal jeg lige nå at se, hvad vi siger i vores valgvideo inden jeg skal ud og debatterer i morgen.

Dagens playliste alt fra George M over Tom W til Tracy Chapman har fået mig igennem dagen

lørdag den 3. november 2007

En anbefaling, der fascinerer

Der er valgkamp i virkeligheden og så er der valgkamp på nettet. Bl.a. er jeg også aktiv på www.radikale.net/mia-nyegaard og i dag fik jeg en anbefaling af Jens Laursen-Schmidt som virkelig rørte mig. Udover, at anbefalingen var rigtig sød, så er jeg fascineret af at opleve, at det at blogge kan rykke noget og så selvfølgelig at vide, at mine holdninger gør en forskel.

Ellers så har jeg fået lov at lægge nogle af mine løbesedler hos min søde og dygtige frisør, der måske ikke stemmer radikalt, men som gerne vil støtte min valgkamp

Anbefaling, min frisør og kaffe oplevelsen gør det så meget lettere at overkomme valgkampen med et smil - ligegyldigt hvor lidt søvn jeg får.

Og det var så dagen i dag - desværre igen uden musik.

Kolde fødder og varm kaffe

I dag var jeg ude at dele foldere ud foran Frederiksberg centeret. Og der ud af det blå - eller rettere ud fra Frb. centeret kom en mand med bakken med 20 kopper kaffe. Han spurgte om Rune Heiberg og jeg ville have en kop kaffe og gik videre med sin bakke. På vejen tilbage spurgte jeg om han ejeded caféen bag os eller hvad årsagen var.

Han svarede, at han bare var en gangske almindelig borger, der synes det var fantastisk, at vi gad og stå der især fordi vi også skal lægge ører til sure bemærkninger.

Hvor fantastisk er han, som jeg sagde til ham genoprettede han på et øjeblik min tro på at det nytter - tak for kaffe!

Ja til frihandel Nej til menneskehandel

Menneskehandel er noget af det mest modbydelige, jeg kan forestille mig. Det er svært for mig at være vred/indigneret nok.

Især efter torsdagensdebatmøde arrangeret af Amnesty's studentergruppe. Det skriger til himlen, at vi må gøre noget nu, og det kan kun gå for langsomt.

Det eneste opløftende ved det møde, var debatten og panelet, jeg var så heldig at side i panel med

Michelle Mildwater, traumeterapist og konsulent og medvirkende i "Når månen er sort" - en film jeg kun kan opfordre alle til at se, også selv om den giver knuder i maven af vrede.

Birgitte Kofod Olsen, Phd, afdelingsleder, National afdeling, Institut for Menneskerettigheder - Rart at vide, at der er dygtige jurister, der opretholder et sagligt rettighedsperspektiv på situationen

Jens Høvsgaard, journalist og forfatter af bogen "Solgt til Sex - menneskehandlens ofre og bagmænd". - i forhold til de historie Jens kan fortælle er jeg dybt imponeret og den ro og saglighed han præsenterer fakta med og samtidig er du ikke i tvivl om hans dybt følte indignation over, at der bare ikke bliver gjort nok.

Og der er så meget vi skal gøre for at komme dette problem til livs, men den overskyggende grund til, at det overhovedet kan finde sted er, at der er mennesker, der lever i så stor fattigdom, at desperation driver dem til at sælge deres venner, naboer og børn.

Vi skal afhjælpe den globale fattigdom, ved at give mere i bistand og WTO skal sikre frihandel til gavn for millionere af fattige verden over.

Vi skal også kigge på lovgivningen, oplysning og forbud.
Lovgivning - handlede mennesker have asyl - og hvis de vidner mod deres bagmænd skal de tilbydes et videnbeskyttelsesprogram.
Oplysning - der skal oplysning til både i oprindelseslandet og i modtagerlandet, alle skal vide, hvad det er for noget arbejde handlede mennsker - Slaver bliver tvunget til at udføre.
Forbud, nu er det jo alment kendt, at mange især handlede kvinder bliver tvunget til prostitution - og skal simpelthen være forbudt at gå til handlede kvinder for sex, de er ikke prostituerede og de har ikke selv valgt i andre tilfælde kalder vi det for voldtægt!!

En god nats søvn

Det var meningen, at jeg ville skrive indlæg hver dag, som en slags valgdagbog, men i går aftes kl. 0:30 da jeg skulle til at skrive, der overmandede søvnen mig - for føste gang i meget lang tid fik jeg langt over 4,5 timers søvn hele 7 timer - perfekt.

I går brugte jeg på at hente mine løbesedler, det var tungt og kostede næsten min cykelkurv. Så brugte jeg tid på at få ideer til indlæg, mit arbejde, og på at dele løbesedler ud ved kultorvet, over temaet klima og så på at udfylde profiler på Berlingske og DR.

I dag skal jeg skrive, rette min hjemmeside til - den har trængt siden valgt, men det er svært at finde tid. Og så skal jeg ud at dele foldere ud ved Frederiksbergcenteret - tema EU.

fredag den 2. november 2007

Dialog og demokrati på nettet

Nøj jeg fik godt nok startet en længere debat ved mit indlæg i går i 180grader. Har i dag blogget på 180grader og radikal.net og jeg har prøvet at integrere indlæg fra de forskellige debatter på andre sites - interessant proces.
Ellers har jeg igen været på arbejde, været på posthuset for at hente flyers, der ikke er kommet.

Så har jeg sendt en mail, til en journalist, som ikke mener, at politikerne er gode nok til at bruge nettet - mere om det i morgen

Og så har jeg været til debat om menneskehandel og det var så super interesssant, at jeg nok skal fortælle og linke mere i morgen, men nu må jeg i seng skal være et sted i morgen kl. 6

Af musik har george michael fået mig igenem dagen

torsdag den 1. november 2007

Dialog og Deltagelse

Jeg skrev også om en ligeværdig dialog i går, men jeg blev simpelthen så provokeret af et indlæg i 180grader, at jeg lige må skrive om det igen. http://www.180grader.dk/klumme/V_lger_selv_bedrag.php

Som skrevet tidligere, mener jeg ikke, at det er nok at forske i demokrati man skal også deltage.
Lad mig skrive det om, det er ikke nok at bo i et demokrati du skal også deltage og om ikke andet, så ved at gå ned at stemme, når der er folkeafsteming, og er du så træt af den førte politik, de opstilleder politikere, eller partier, ja så giver demokratiet dig mulighed for at opstille et alternativ.

Demokratiet giver dig også i dagligdagen mulighed for at deltage i demokratiet ved at være aktivt lokalt, skrive i medier, lobby eller noget helt 4.

Men for at demokratiet fungerer kræver det, at der bliver stillet nye alternativer op, så vi har noget at vælge imellem, så i stedet for altid at kritisere alt muligt, som carpe diem - grib dagen og indgå i en konstruktiv dialog om, hvad du gerne vil med dit demokrati!!!

Gode ideer og debat

Så gik der endnu en dag med valg og arbejde. Kl. 7 var jeg på Nørreport for sammen med andre kandidater at dele radikalt valgmaterialer og øko-æbler ud, det gik rigtig godt og det var fedt at mærke, at rigtig mange gerne vil læse eller hører mere om det radikale venstre.

Så på arbejde, få arrangeret debatmøder, nå forbi RU ved Frederiksbergcenteret om end ganske kort. Så støtter jeg fuldt op om deres 1% i ulandsbistandskampagne.

Hjem igen for at gøre mit lille valgkontor klar og så til radikal brainstorm over events de kommenden uger.

Og har bare fået hørt får lidt musik i dag til en playliste

tirsdag den 30. oktober 2007

spørgsmål fra Skolen på Duevej

hej mia. her er spørgsmålene:

1. Hvad synes du/i om velfærden i Danmark? 2. Hvis du/i skulle indføre nye krav til den danske velfærd, hvad skulle det så være for nogle krav? 3. Hvilke forhold synes du/i vi skal have for ældre og syge? Bliver de behandlet godt nok?
4. Støtter du op om den stramme udlændingepolitik, eller skal den laves om? Hvorfor? 5. Kan vi tillade os at sætte asylsøgerne i alt for dårlige centre? Hvorfor og hvad skal vi gøre ved det?
6. Er det rimeligt at sende irakiske asylsøgere tilbage til Irak med den begrundelse, at det er sikkert nok? Vi er jo stadig i krig dernede.

på forhånd tak.
mvh. Foorugh og Thomas, 8.c Skolen på Duevej

1)Hvad synes du/i om velfærden i Danmark?
Det er et lidt bredt spørgsmål, da Danmark jo i alle henseender er et velfærdssamfund. Men hvis jeg har forstået spørgsmålet rigtigt og bredt, så handler velfærden om det meste af det, som vores skat går til.
Jeg synes at velfærd er godt, jeg er glad for at betale skat, fordi det gør:
at alle kan gå gratis i skole og få en uddannelse – og det er viden vi skal leve af i fremtiden,
at vi kan få lægehjælp, når vi har behov for det – og det er ligegyldigt om man er fattig eller rig
at vi har råd til at hjælpe mennesker der ikke af den ene eller den anden grund kan klare sig selv – og det skal der være plads til i et velfærdssamfund.
at der bliver taget hånd om vores ældre borgere – og alle har krav på et værdigt liv barn som voksen, ung som gammel.
at vi har råd til at hjælpe mennesker i nød både i hos os selv og i andre lande.
at alle der bor i Danmark har mulighed for at vokse op som frie og demokratiske borgere.
at vi har råd til at gøre noget for miljøet – og det er vigtigt, hvis der overhovedet skal være en fremtid, der er værd at leve i

Når det er sagt, så mener jeg, at danskerne betaler nok i skat og jeg ser gerne, at skatten bliver sat ned, så hver enkelt dansker selv kan bestemmer over lidt flere af de penge som han/hun selv har tjent.


2. Hvis du/i skulle indføre nye krav til den danske velfærd, hvad skulle det så være for nogle krav?

Jeg synes der bliver stillet rigtig mange krav til velfærden i Danmark, vi har rigtig mange gode love og krav om, standarder for arbejdsmiljø, hvor meget der skal gøres rent, hvad der må ikke må være i vores fødevarer etc.
Og jeg synes det er godt med krav til velfærden, så længe kravene beskytter det enkelte menneske, så der fx ikke er farlige kemikalier i vores mad.

Men hvis I tænke på krav til det offentlige så som, at hjemmehjælperen skal bruge mere tid på at dokumentere, at hun har været hos fru Jensen end hun har af tid til at være sammen med fru Jensen, så synes jeg, at der bliver stillet urimelige krav til de offentlige ansatte. .

Jeg kunne godt tænke mig et velfærdssamfund, der er effektivt, altså at de ressourcer vi har til rådighed bliver brugt bedst muligt. Hvor vi har tillid til, at de mennesker, som arbejder i den offentlige sektor. Vi skal stole på at uddannede skolelærer, hjemmehjælpere, sygeplejersker etc. på baggrund af deres faglige uddannelse ved, hvad der er bedst lige netop i deres arbejdssituation. Når det er sagt skal vi selvfølgelig have nogle foranstaltninger, som sikrer, at visse krav og standarder bliver overholdt, men det er bare ikke det som lærer og sygeplejersker skal bruge deres tid på. De skal bruge deres tid på det, som de er bedst til undervise og tage sig af syge.

Og for mig at se er det vigtigt, at der bliver taget hånd om de mennesker der har brug for hjælp, og at alle børn er sikret ordentlige institutions og skole forhold, bl.a. rene toiletter, ordentlige lokaler med udluftning, nye lærebøger og sund mad.

3. Hvilke forhold synes du/i vi skal have for ældre og syge? Bliver de behandlet godt nok?
Som skrevet ovenfor, så synes jeg alle ung som gamle og selvfølgelig syge som raske skal behandles med respekt og have den hjælp, som de har behov for.

Om de bliver behandlet godt nok? Ja, rigtig mange ældre og syge bliver behandlet rigtig godt. Der er mange ældre, der har gode netværk både af familier og venner, og som får den hjælp, de har behov for i det offentlige.
Og når det gælder syge, så er der rigtig mange, som bliver behandlet i vores sygehusvæsen, og som ikke bare bliver raske af behandlingen, men som også får en god betjening imens.

Så er der desværre altid nogle både ældre, syge, unge og voksne, som bliver behandlet dårligt, fordi vores system bygger på mennesker og mennesker begår fejl. Og så er der desværre ikke nok mennesker til at varetage alle de opgaver, som der i det offentlige.

4. Støtter du op om den stramme udlændingepolitik, eller skal den laves om?
Nej
Hvorfor?
Jeg mener, at vores udlændingepolitik skal ændres, så alle danske statsborgere kan gifte sig af kærlighed og bo i deres eget land, det forhindre 24årsreglen og tilknytningskravet lige nu.

Og så længe vil mangler arbejdskraft og folk kan klare sig selv og indgå i det danske samfund lige som alle andre, så ser jeg ingen problemer i, at folk vælger at bosætte sig i Danmark

Og selvfølgelig kan hele verdens befolkning ikke bo i Danmark, der ville ikke være plads og vi ville heller ikke have råd, hvis alle skulle have penge fra staten. Men jeg tror nu på det bedst i mennesker og på at de fleste udlændinge som danskere er lovlydige borgere, der gerne vil klare sig selv.

5. Kan vi tillade os at sætte asylsøgerne i alt for dårlige centre? Hvorfor og hvad skal vi gøre ved det?
Nej det kan vi ikke tillade os, som jeg har skrevet før, så skal alle i Danmark behandles med respekt. Og Den ene undersøgelse efter den anden har påvist, at opholdstiden i asylcentrene går ud over helbredet. Afviste asylansøgere bliver indimellem så syge af opholdet i asylcenteret, at de ikke kan sendes hjem, heller ikke når forholdene i hjemlandet bliver bedre.

Og ingen børn, ligegyldig hvor de kommer fra, fortjener at vokse op i et asylcenter. Undersøgelser viser, at børnene lider i asylcentrene. Alt for ofte må Røde kors henvende sig til kommunerne om, at endnu et barn er i fare. Det kan vi ikke være bekendt!

Og asylansøgere skal have lov til at bidrage til det danske samfund, især når der nu alligevel er mangel på arbejdskraft.
I Danmark må asylansøgere ikke søge eller tage imod muligheden for lønnet arbejde – men de må gerne arbejde gratis eller frivilligt. Hvis vi mangler folk på arbejdsmarkedet, og vi ved at lediggang og al for megen tid til at tænke over den negative situation man er i, gør asylansøgerne syge, så giv dog asylansøgerne en chance – og et arbejde.

6. Er det rimeligt at sende irakiske asylsøgere tilbage til Irak med den begrundelse, at det er sikkert nok? Vi er jo stadig i krig dernede.
Nej det er ikke rimeligt. De afviste asylansøgere skal behandles godt indtil de skal hjem. Spørgsmålet er ikke om flere udlændinge skal have permanent opholdstilladelse – men hvilke livsvilkår de afviste asylansøgere skal have, imens de er i Danmark.

Enhver tvungen hjemsendelse afhænger af en aftale med regeringen i modtagerlandet, f.eks. den irakiske regering. Indtil nu har f.eks. den irakiske regering ikke ville indgå en sådan aftale. Den irakiske regering frarådes også at indgå den aftale af UNHCR (FN’s flygtninge højkommissariat). Og så længe FN og andre internationale organisationer ikke mener, at det er sikkert at sende folk hjem, så skal de naturligvis kunne blive i Danmark.

Ideer til at slå igennem kendismuren

I dag har jeg igen været på arbejde, svaret på mail, svaret på en henvendelse fra nogle elever fra skolen på Duevej se indlæg for hvad jeg svarede. Så har jeg været forbi vores medieværksted, fået vendt tilknytningskravet som da er helt hen i vejret - det bliver der helt sikket et indlæg ud af og så kan jeg love for at jeg skal arbejde for, at det bliver fjernet.

Så har jeg fået et læserbrev afsted til Kristlig Dagblad om at handlede kvinder skal have asyl. Og hvad mere, nå jo så har jeg fået taget billeder til en kampagne, der måske kan få lidt medieopmærksomhed hen mod slutningen af valgkampen, men mere om det, når jeg har teste på min fokusgruppe om den fungerer.

Så har jeg svaret på flere mails og surveys der er rigtig mange organisationer, der lige pludselig vil have svar på alt mulig om deres politik. Og det er sådan set ok. Så har jeg selv sendt mails ud til folk jeg kender om at hjælpe i min valgkampå på nettet. Hurra for nettet.

Skulle egentlig til at kigge på min hjemmeside og kommentere andre blogs, men det må vente til i morgen - søvn er alligevel ikke så overvurderet som jeg tidligere har givet udtryk for.

Og forresten dagens musik har været Tom Waits, Morrisey og Depeche Mode, ikke lige så up beat som prince men lige så godt at cykle til.

Ligeværdig dialog og du skal selv deltage!

Det gode ved at blive interviewet, udover selvfølglig at blive hørt er, at jeg i går opdagede, at jeg mens jeg blev spurgt, fik formuleret hvorfor du skal stemme på mig - altså udover alle de samme grunde som du skal stemme på alle andre. - Vi vil alle det gode for Danmark og vi går alle i mere eller mindre grad på valg på vores partis politik.

Men jeg stiller også op fordi jeg er vild med demokrati, jeg forsker i det og svarede i går under mit internview, at det er ikke nok at forske man må også selv deltage. Så jeg stiller op fordi jeg gerne vil deltage i demokratiet. Så forsker jeg i hvordan vi som formidlede borgere kan bruge nye medier til at blive hørt, og hvordan du og jeg som almindelig borger får mest mulig indflydelse.

Så hhvis jeg bliver valgt vil jeg gøre alt for at skabe en ligeværdig dialog med dig og alle andre borgere, som på alle mulige måder skal høres, men det betyder også, at du selv vil deltage i demokratiet og du kan starte her, kommenter og kom med gode ideer til politiske emner, der skal tages op.

Hov og dagens playliste

Prince b-side (fra hans gamle opsamling) kan i den grad anbefales til at cykle gennem byen i regnvejr. Mærkede næste ikke regnen mens jeg nynnede med på rashberrry barret, og kom hurtig rundt omkring til little red corvet.

mandag den 29. oktober 2007

Valgkampsopstart og meget mere

Endnu en lang men spændende dag er ved at være slut, i dag har jeg været tidligt oppe for at nå at kigge på noget arbejde, tage på arbejde, optage klip til mine videoblogs, fået et crash course i videoblogging så forhåbentlig kan jeg begynde at videoblogge af mig selv i morgen.

Der ud over har jeg været ude for at blive interviewet til Bispebjerg Lokaltv og lokalradio, rigtig sjovt. Og så har jeg holdt valgopstarts møde med spændende brainstorms og spændende mennesker.

Så selvom jeg er træt, så er det stadig sjovt og lærerigt at føre valgkamp

R-S-SF og så en mulighed, meeen

Ja i en valgkamp kommer der mange spændende bogstavskombinationer frem.
Som Magrethe Vestager har sagt til Villy S, at hverken i hendes drømme eller mareridt dukker der en regering med SF op.

Personligt er jeg for at regeringen er forankret i midten uafhængig af DF og så må vi se, hvordan mandaterne har fordeler sig efter valgt.

Til det med ministerholdet, så hører jeg gerne bud på det.

MortenB sagde...
Jeg stemmer straks for en R-S-SF regering, da jeg tror de tre partier til sammen vil kunne mønstre et meget stærkt ministerhold.

29. oktober 2007 12:37

Sidste blog for i går eller første for i dag

Hov har lige set at Line og Mac har kommenteret min blog tak for det. Fedt at vide, at der er nogle, der læser min blog.
Til Line jeg skal bestræbe mig på i de nærmeste dage at komme med både et EU og Miljø indlæg indtil da se min kommentar. Og til Mac, jeg skal forsøge at komme med flere pointer om slogans og citater.

Dagens playliste, da jeg har skulle læse en del, har jeg ikke hørt så meget musik, men fik nået til yoga her i morges og der blev bl.a. spillet U2 altid god musik.

Så ja dagen i dag har været stå op, få styr på vaske tøj gøre lidt rent, tage til yoga og høre at en har set mig ligge på gaden (øv min første plakat er allerede faldet ned). Hjem spise frokost og så ellers videre med det politiske, heldigvis kom Anne Marie og skulle det samme, det er knap så hårdt, når man har en at sparre med.

søndag den 28. oktober 2007

Vælg regering version 2

Efter opfordring har jeg tilføjet en S-SF-R regering til min lille afstemning, desværre kan man ikke bare tilføje et nyt element i en allerede eksisterende afstemning, så har oprettet en ny. Jeg skal nok regne på statistikken for dem begge løbende.

Vi er ikke de hurtigste dyr i skoven

men med stædighed kommer man også langt. Anne Marie Geisler Andersen og jeg har starte vores eget lille valgkontor, hvorfra vi kører hver vores kampagne og hjælper hinanden - for sammen er vi stærkest.

Men efter en hel søndag, hvor vi har testet os selv i god argumenter og kigget på hjemmesider og blogs, kan vi konstatere, at vi ikke ligefrem er de bedste, når det gælder om, at redigere hjemmesider, men som sagt med stædighed kommer man langt og det er da lykkes at få lagt indlæg og flickr ind.

Vælg regering

Ude til højre i min blog kan du stemme på hvilken regering du helst ser efter valget, og har jeg ikke din ønske kombinatione med, så skriv en kommentar og så tilføjer jeg den.

lørdag den 27. oktober 2007

"Vi kan gøre det endnu bedre"

Venstres valg slogan. Men det har de jo haft 6 år til, så hvorfor har de ikke gjort det endnu?

Jeg vil det gode for Danmark

"Jeg vil det gode for Danmark" - det er da for let en overskrift! Overskrift om Jørgen Poulsens grund til at stille op for Ny Alliance.

Og så spørg jeg lige, hvem af os kandidater vil ikke det gode for Danmark?


Jeg vil også det gode for Danmark. Og jeg er sikker på, at Pia K, vil mene, at det vil hun også. Så i bund og grund handler det vel mere om, hvad vi hver især tror på er det gode for Danmark.

For mig er det en bæredygtig fremtid baseret på tillid i det offentlige, at vi behandler alle statsborgere, indvandrere og asylansøger med respekt og så selvfølgelig at vi tænker på miljøet.

fjollede citater og slogans

Udover playliste vil jeg i resten af valgkampen også prøve på at kommentere forskelllige politiske udtalelser og slogans. Forsættelse følger

Dagens playliste

I dag har jeg kun lyttet til musik i en bil frem og tilbage fra Nyborg Strand, så ingen reel playliste i dag, men Radio 100 FM leverede da en enkelt sang eller to som var værd at nynne med på.

3.dag af min valgkamp er gået med at være til HB-møde i Nyborg, hente foldere, sove, spise, vaske, tjekke mail, nettet og så se temalørdag om musikkens bøsser på DR2 det helt perfekte program lige at koble fra til.

Og det bedste nu her hvor jeg er på vej i seng er, at jeg får en time mere i nat bare ved at sætte mit ur tilbage - for én gang skyld ok, at der er sommertid og vintertid, normalt synes jeg egentlig, at det er noget pjat.

24årsregl og HBmøde

Var til udvidet HB-møde i dag og inden da når jeg lige at skimte i Politiken, at DRV har skfitet holdning til 24årsreglen.

Lad mig så det fast med det samme. Jeg har ikke ændret holdning til 24årsreglen. Jeg synes det er en uduelig lov, som eksludere egne statsborgere fra at gifte sig af kærlighed og bo i Danmark!

Vi må kunne skabe nogle regler, der forhindre tvangsægteskaber og import af ægtefæller, men som stadig tillader alle andre at gifte sig med hvem de vil.

Til min gælde fik jeg til HB-mødet uddybet, at DRV ikke har ændret holdning, at vi er lodret imod regelen.

Det der har været fremme i pressen er, at vi ikke har det som et ultimativt krav. For det eneste ultimative krav vi har i denne valgkamp er, at vi vil en regering uafhængig af DF.

Og så må vi når mandaterne er fordelt forhandle så meget politik igennem som det er muligt, og her er 24årsreglen også en af de love vi skal forhandle om, men medmindre vi får 90 mandater, så kan det være svært at få afskaffet 24årsreglen.

fredag den 26. oktober 2007

Hold op det er du god til - sagt mens jeg klistrede plakater

Og efter at have brugt ca. 9 timer i går på at klistre plakater, som skal hænges op senere i dag, ja, så er det da rart at vide, at jeg har talent for at klistre tapetklister på plakater og borer huller så de kan komme op at hænge. Konklusion efter to universitetsgrader og 7 år på universitet, så ved man et eller andet om at klistre plakater.

Nå men ellers blev jeg i går kl. ca 1. sat af på hovedbanen kun for at finde min cykel punkteret hmmm starten på min valgkamp går fantastisk. Så fuld af energi efter en hel dag på arbejdet vil jeg nu tage ud og hænge en masse plakater op, er ikke sikker på det hjælper, men igen er dybt taknemmelig over, at andre som ikke er kandidater gider hjælpe med alt det lavpraktiske i demokratiets navn.

Og fra i morgen er det min ambition, at du skal kunne følge i en daglig playliste over musik, der får mig igennem dage og nætter her i valgkampen.

torsdag den 25. oktober 2007

Så er der valgkamp

Phuu det er gået stærkt siden i går kl. 13.
Jeg har nogle deadlines på mit arbejde, og vil gerne kører så god en valgkamp som det nu er muligt.
I går var vi kandidater i KBH plus andre til koordinerende valgstartsmøde i Ny. Kgs.gade. Og sådan har det sikkert været for alle kandidater og partier landet over. Og jeg bliver helt glad ved tanken om, at så mange frivillige knokler for vores demokrati, fordi vi ved hvor vigtigt det er.

Selv arbejder jeg lige nu på, at få noget færdig på arbejde, før jeg drøner til Tårnby for at klistre de plakater, der skal op at hænge allerede på fredag her i KBH kommune.

Lørdag skal jeg til Nyborg Strand til noget Valg Hovedbestyrelsesmøde og så håber jeg at få produceret nogle sjove videoer i løbet af weekenden.

Og så skal jeg lige have styr på mit lille valgkontor, en lille lejlighed som lige nu er gabende tomt og ved at blive sat i stand.

Men ellers er jeg fuld af gå-på-mod og adrenalin og har gjort op med mig selv, at søvn er overvurderet, så det behøves jeg vel ikke de næste tre uger.

Har du tid og lyst til at hjælpe mig i min kampagne og det kan være med alt muligt, så giv' endelig lyd fra dig. Trænger du til frisk luft og motion kan du hjælpe mig med at dele foldere ud, er du super til videoblogging, mangler jeg klart hjælp til det eller noget helt 3. så sig' til sig' til det er også dit valg, jeg er din kandidat og dine input tæller!!! Så skriv løs om nye idéer og tiltag som det kunne være interessant at kigge nærmere på

søndag den 14. oktober 2007

Første redigerede videoblog

With a littel help from my friend (Tak Raymond) er det lykkeds at få redigeret den første videoblog, der kommer forhåbentlig flere på sigt.

mandag den 24. september 2007

Test af video fagre nye verden

I dag er min første i endnu et nyt kapitel af det at være folketingskandidat og gerne vil tage de nye medier i brug.
Jeg har i dag optaget en masse low fi video, købt adgang til quick pro og skal til at lære at redigere video, så jeg kan komme på både blip tv og youtube. Men babyskridt, lærer det vist ikke til i morgen. Men håber at have et par brugbare klip inden valget for alvor går igang.

Test af videoblogging

søndag den 16. september 2007

Landsmøde og politik i ny indpakning

Dette års landsmøde var mit første med en anden formand end Marianne Jelved, og når nu ikke Marianne skulle være formand, så synes jeg, at den nye ledelse er absolut fremragende.

Det samme kan jeg sige om vores politiske udspil bæredygtig fremtid, som er baseret på bæredygtighed, tillid og anstændighed.

Og ikke mindst er jeg rigtig glad for den vores nye indpakning. Første gang jeg så de mange farver tænkte jeg, lidt for poppet, men nu hvor jeg har set flere ting præsenteret i vores nye faver og striber, ja så er jeg blevet overbevist om deres fortræffeligeheder.

Skulle jeg overfortolke vores farver og striber, er det noget med frihed til forskellighed og mangfoldighed. Nu kan man simplethen vælge den farve man synes passer bedst til budskabet lige som man i livet skal vælge det der passer én bedst.

tirsdag den 21. august 2007

Man kan simpelthen ikke få begge dele - måske ikke men måske man kan få noget helt andet

Var egentlig på vej i seng og så hører jeg lige Helle Thorning sige, at det her betyder mindre velfærd fordi man simpelthen ikke kan få begge dele. Og så er det jeg tænker men måske skal man ikke vælge mellem begge dele, måske er det nu at vi skal vælget noget andet og bedre.

For hvad nu hvis vi tør vælge en stor skattereform, som vil gavne miljøet, sinke topskatten og derved få flere hænder ud på arbejdsmarkedet er det så ikke en mulighed, som er værd at tænke over. Ja, det mener jeg jo som Radikal er en overvejelse værd, især hvis vi alle sammen er modige nok til at vælge den helt store reform en gang for alle, ja så er der en mulighed for at vi kan få et andet og bedre skatte system, et system der det 21 århundrede værdig og tager hånd om dette århundredes største udfordring - klimaet.

At udskrive eller ikke udskrive valg - for min skyld kan Anders godt vendte lidt

Så er kl. 01:08 og det har godt nok været en lang dag. Arbejde, forbi Borgen med et plakatbillede, møde om demokrati og videre til hovedstadens vælgerforening for at skrive og forberede valg.

Egentlig skulle jeg skrive læserbreve og det blev da også til et par udkast til ting jeg gerne vil skrive eller blogge om, men det meste af min tid gik med at oprette kontakter i facebook, kigge på hjemmeside og snakke valgtaktik med alle de andre der også var i vælgerforeningen i aften.

Og tilbage står at ingen af os reelt ved om der kommer valg i morgen. Det gode ved alt denne stress, er at så er det gjort og jeg igang med en valgkamp, der forhåbentlig vil bringe mig i eller tæt på at komme i folketinget.

For når jeg kigger realistisk på det, så er der rigtig langt vej igen, fra at være en ukendt folketingskandidat til at komme ind. Men jeg vil gøre hvad jeg kan, og så må vi se, hvor langt det rækker.

Men i alt den her ståhej kan jeg ikke lade være med at tænke på 1 gad vide om det er stor ståhej for ingenting, fordi der ikke kommer valg i morgen og 2 gad vide om det overhovedet nytter, men jeg bliver nødt til at tro på at det nytter og så har jeg besluttet mig for, at om ikke andet, så skal det være sjovt og lærerigt.

Jeg skriver videre en anden dag:-)

mandag den 20. august 2007

Snarligt valg

Lige hjemvendt fra Bali - hvor jeg var for at tage en yogauddannelse - havde jeg ikke regnet med, at der ville komme valg lige med det samme måske først i år 2008 eller 2009. Så min hjemkomst har været lidt mere stresset end forventet.

Og nu er det jo ikke fordi jeg i skrivende stund ved, om der bliver valg. Men om ikke andet, så har rygterne fået mig til at stresse over alle de ting jeg gerne ville nå som folketingskandidat.

Så siden jeg kom hjem har jeg prøvet at få mit plakatfoto på plads, kigget lidt på hjemmeside, købte et domænenavn og for første gang i et halvt år åbnet min blog.

Min ambition med bloggen er, at skrive om livet som knap så kendt folketingskandidat og ellers komme med kommentarer og indspark til den poltiske dagsorden.

søndag den 14. januar 2007

Gør verden lidt bedre i 2007

Jeg var forleden til en nytårskur, hvor jeg blev bedt om at tænke over et nytårsforsæt - en handling/opfordring, som i 2007 og vil gøre verden til et lidt bedre sted at være. Og hvis du nu sidder og tænker gud hvor langhåret ja så er det nu alligevel en meget god øvelse, som jeg også vil bede dig tænker over.

Mit bord tog udgangspunkt i, at vi gerne vil skabe mere ligeværd mellem mennesker – her er det stadig okay at tænke gud hvor langhåretJ Men fordi vi også skulle sætte ord på konkrete handlinger, ja så blev det lige pludselig interessant. For vi indså hurtigt at vores nok så mange gode ideer og store visioner jo nok ikke ville gøre verden bedre i 2007.

Men vi kunne jo starte i det små og starte med os selv, for skal der egentlig så meget til at skabe overskud i hverdagen eller gør verden bare lidt bedre? Her er nogle af de bud, som nytårskurens gæster kom med
- Slukke for mobiltelefonen en time en gang imellem og give den time til nogle andre.
- Husk at smil til en du ikke kender hver dag!
- Lad dine børn hjælpe dig på deres præmisser også selvom det går lidt langsommere, Og hvad så om I spiser fem minutter senere, glæd dig i stedet over, at alt det dine børn kan og især over, at du er den, der giver dem troen på, at de kan selv!
- Se programmet ”Vores planet” og glæd dig over, hvilken fantastisk jordklode vi egentlig har.
- Vær bare lidt mere energibevidst, så vi ikke er generationen, der udrydder isbjørnen.
- Afskaf de danske asylcentre, og bed politikerne svare på, hvorfor børn på danske asylcentre ikke er omfatte af dansk lov.

Kom selv på flere ting og være med til at gøre 2007 til et rigtig godt år for rigtig Mange hilsner

Rigtig godt nytår

onsdag den 10. januar 2007

Mere senere

Så er jeg også nået ind i det 21. århundrede og har fået mig en blog, da jeg først lige skal have helt styr på, hvordan det hele virker, går der lige et par dage, før der kommer mere tekst.

Rigtig godt nytår