tirsdag den 21. august 2007

Man kan simpelthen ikke få begge dele - måske ikke men måske man kan få noget helt andet

Var egentlig på vej i seng og så hører jeg lige Helle Thorning sige, at det her betyder mindre velfærd fordi man simpelthen ikke kan få begge dele. Og så er det jeg tænker men måske skal man ikke vælge mellem begge dele, måske er det nu at vi skal vælget noget andet og bedre.

For hvad nu hvis vi tør vælge en stor skattereform, som vil gavne miljøet, sinke topskatten og derved få flere hænder ud på arbejdsmarkedet er det så ikke en mulighed, som er værd at tænke over. Ja, det mener jeg jo som Radikal er en overvejelse værd, især hvis vi alle sammen er modige nok til at vælge den helt store reform en gang for alle, ja så er der en mulighed for at vi kan få et andet og bedre skatte system, et system der det 21 århundrede værdig og tager hånd om dette århundredes største udfordring - klimaet.

At udskrive eller ikke udskrive valg - for min skyld kan Anders godt vendte lidt

Så er kl. 01:08 og det har godt nok været en lang dag. Arbejde, forbi Borgen med et plakatbillede, møde om demokrati og videre til hovedstadens vælgerforening for at skrive og forberede valg.

Egentlig skulle jeg skrive læserbreve og det blev da også til et par udkast til ting jeg gerne vil skrive eller blogge om, men det meste af min tid gik med at oprette kontakter i facebook, kigge på hjemmeside og snakke valgtaktik med alle de andre der også var i vælgerforeningen i aften.

Og tilbage står at ingen af os reelt ved om der kommer valg i morgen. Det gode ved alt denne stress, er at så er det gjort og jeg igang med en valgkamp, der forhåbentlig vil bringe mig i eller tæt på at komme i folketinget.

For når jeg kigger realistisk på det, så er der rigtig langt vej igen, fra at være en ukendt folketingskandidat til at komme ind. Men jeg vil gøre hvad jeg kan, og så må vi se, hvor langt det rækker.

Men i alt den her ståhej kan jeg ikke lade være med at tænke på 1 gad vide om det er stor ståhej for ingenting, fordi der ikke kommer valg i morgen og 2 gad vide om det overhovedet nytter, men jeg bliver nødt til at tro på at det nytter og så har jeg besluttet mig for, at om ikke andet, så skal det være sjovt og lærerigt.

Jeg skriver videre en anden dag:-)

mandag den 20. august 2007

Snarligt valg

Lige hjemvendt fra Bali - hvor jeg var for at tage en yogauddannelse - havde jeg ikke regnet med, at der ville komme valg lige med det samme måske først i år 2008 eller 2009. Så min hjemkomst har været lidt mere stresset end forventet.

Og nu er det jo ikke fordi jeg i skrivende stund ved, om der bliver valg. Men om ikke andet, så har rygterne fået mig til at stresse over alle de ting jeg gerne ville nå som folketingskandidat.

Så siden jeg kom hjem har jeg prøvet at få mit plakatfoto på plads, kigget lidt på hjemmeside, købte et domænenavn og for første gang i et halvt år åbnet min blog.

Min ambition med bloggen er, at skrive om livet som knap så kendt folketingskandidat og ellers komme med kommentarer og indspark til den poltiske dagsorden.